Mandag morgen – tirsdag morgen

Mandag morgen. Fløjten lyder.

S-toget svæver langsomt af sted.

Stenmaskerne venter på næste tog.

S-tog mod Ballerup forsinket 10 minutter…

Stenmaskernes muskler vrider sig

i krampagtige bevægelser.

Hastigt sendes sms-beskeder,

DSB har stjålet maskernes tid.

Panik – der er uorden i regnskabet.

Lettelse, toget kommer efter 5 minutter.

Måske kan tiden indhentes,

maskerne kan smile igen.

Tiden er knap, en siddeplads må findes,

”Jeg kom først…” Kampen er begyndt.

Mobiltelefonen ringer i en dametaske,

febrilsk ledes i alle kroge og hjørner.

Endelig dukker den frem og åbnes,

endnu en ringning, atter et opkald …

Et lille barn græder utrøsteligt,

og stenmaskerne viser livstegn.

Stop dog den irriterende unge,

Vi vil ha´ fred og ro mandag morgen.

Hvor er livsglæden forsvundet hen?

Måske kan vi sammen finde den!

Solens stråler vandrer gennem ruden,

rammer stenmasken med et trylleslag.

Masken falder, gråvejret forvandles til solskin,

smilet breder sig og opløser maskens barbari.

Næste stop Husum Station – luften er renset,

stenmasken forærer sin plads til en gravid kvinde.

Hendes smil går som et vindpust gennem kupéen,

Den trætte, tunge uformelige krop falder til ro.

Hun bærer et lille liv under sit hjerte,

bare det ikke er en stenmaske.

Tiden går i stå – vandet et gået.

En verdensborger skal snart se Jordens lys.

Kupéen summer af liv, alle giver et bidrag.

Den udbrændte natsygeplejerske får englekraft,

Gisp, gisp og endnu et gisp og underet sker,

et barn er gået gennem porten ud til livet.

Blodigt kikker hun på sin mor og sukker:

”Mor, jeg er bange for stenmaskerne”.

Lykken findes her og nu – og alle vegne,

selv i S-toget fra Hovedbanen til Ballerup.

Man dig op, kik ud af vinduet og mærk livet,

kast din stenmaske bort  og befri dig selv.

Selvmedlidenhedens magi er brudt.

Du bestemmer selv!

Væltet timeglas

En stor stemme i en lille krop.

En stor sjæl i en lille krop.

Et stort livsmod opmuntrer den lille krop.

En stor verden tramper den lille krop.

Et stort kaos overvælder den lille krop.

En stor ondskab overtager den lille krop.

Den lille krop er anspændt og ulmer.

Den lille krop hader og foragter.

Den lille krop kan ikke klare mere.

Den lille krop eksploderer – bang!

Den lille krop kæmper til døden.

Den lille krop opgiver til sidst.

Hvem bestemmer livets vej?

Hvem er frie til at vælge?

Hvad er næstekærlighed?

Hvad er rigtigt og forkert?

Hvor er livets lys forsvundet hen?

Hvor kan den lille krop finde lykken?

Hvis vi får tid kan vi lede efter lyset.

Hvis vi får tid kan vi bekæmpe ondskaben.

Hvis vi får tid kan vi bruge tid på hinanden.

Hvis vi får tid kan vi hjælpe de små kroppe.

Hvis vi får tid kan vi nå at nyde livet.

Hvis vi får tid kan vi røre stjernerne.

Timeglasset er væltet – måske når vi det!